Vi er ikke HIPSTERS eller "Unge i 10'erne", 60'erne eller 80'erne. Vi render ikke rundt med Canon eller Nikon kameraer og tager seje billeder, som vi lægger et kedeligt slør over. Vi er fra 90'erne og vi elsker at have det sjovt og grine. Vi finder sjove historier og materiale og giver jer et godt grin!
Her på randomsjov, elsker vi at få folk til at grine. Det gør vores kammerat Jan Elhøj også. Folk er jo ofte stressede når de kommer hjem fra skole, eller arbejde. Der er mad der skal laves, børn der skal hentes, lektier der lige skal ses på osv. Det er tidskrævende og man trænger til at godt grin, men har ikke overskud til at sidde og finde sjove klip på youtube, eller andre sider.
Her yder Jan en glimrende service, til alle os travle mennesker. Han har nemlig haft tiden til at finde sjove klip til os, så vi kan more os lidt i de kolde vintre måneder. Samlingen af vanvittige klip tæller, med dette klip, 10 gode og sjove klip. Klippene i sig selv er rigtig sjove, men det der gør dem unikke, og helt igennem geniale, er han gyldnende kommentarer, som fx ”jeg tør væde på at der blev stemplet lidt i bomulden der” og ”der blev han brændt af” og der rammer lige plet. Så jeg mener folk lige burde give sig selv, 5 minutter til lige at se et af disse klip, og bare slappe af og grine.
Som man siger, ”folk der griner lever længere” og vi går jo ind for en højere levealder og ønsker at folk hygger sig i julen og griner, hvilket vil bringe folk tættere sammen, det er det humor kan.
Sidst og til afrunding ønskes i alle en glædelig Jul samt et godt nytår.
Vi tænker sjældent over hvor mange muligheder for jobs og erhverv der er i dag. Når man spørger børn om hvad de vil være, er det ofte de samme ting man hører. Derfor har vi fundet nogle jobs og mennesker der er yderst interessante.
Først har vi Gurcharn Sahota. Han valgte at gå imod strømmen og gå ind i bilvaskbranchen. Allerede da han var barn havde han en passion for at vaske biler. Han vaskede tit sine naboers biler helt gratis. Da han blev ældre fik han overtalt en Aston Martin forhandler til at låne ham en bil, så han kunne demonstrere sine evner med en klud. Her tog hans karriere som bilvasker fart. Han driver nu sin egen virksomhed, hvor han vasker biler for en pris på op til 63.000 kr. Det er sgu ret mærkeligt, at som barn ligefrem elsker at vaske biler. Vi må dog give Gurcharn Sahota lidt respekt, for den måde han har brandet sig selv som bilvasker.
Det næste er et britisk IT-firma, som søger programmører. Nu tænker du nok at programmør er da et meget normalt erhverv? Men det er ikke en hvilken som helst programmør. Det er nemlig en nøgenprogrammør. Firmaet hedder Nude House og søger attraktive kvinder mellem 20-39, som skal arbejde nøgne, hvor de sælger og koder nye produkter. Målet med firmaet er, at gøre folk mere opmærksomme på nudister og give dem nogle rammer, hvor de kan arbejde og tjene penge mens de er nøgne. Det ville da ikke være helt dårligt som dreng at komme i praktik sådan et sted, hvis man var IT studerende.
Til sidst skal vi en tur til forlystelsesparken Thorpe Park. Her er engelske Rhys Owen, som er ansat som rengøringsassistent. Det er dog ikke en hvilken som helt rengøringsassistent. Rhys er nemlig hyret til at vaske opkast op efter gæsterne. De seneste år har forlystelsesparken oplevet problemer med opkast, derfor har de valgt at hyre en ekspert på området. Han fortæller selv at han er glad for arbejdet i og med han kan køre gratis i rutsjebanerne. Derfor har han taget jobbet, som opkast vasker. Jeg ved dog ikke hvor meget, jeg ville nyde at skulle rengøre opkast i store mængder bare for at kunne få gratis adgang mm. i forlystelsesparken.
Her på randomsjov opfordrer vi alle unge til at komme ud af busken og nøje undersøge hvilket erhverv der passer dig. Vi kan i hvert fald konstatere at kun fantasien sætter grænser.
Man tænker sjældent over sit navn, men det burde man måske. Som enhver veluddannet og videnskabeligt opbakket numerolog vil fortælle dig, så er hele din livshistorie faktisk fastlagt allerede ved navngivelsen. Det er således ikke ens egen skyld, hvis man ikke lige får afleveret sine opgaver til tiden i gymnasiet. Efter at have undersøgt emnet meget grundigt, må jeg erklære mig enig med numerologerne, og jeg vil derfor skifte navn så snart et passende er fundet.
Mister Love spreder bare kærligheden
Først har vi Mister Love. Navnet klinger da meget godt, men leder måske tankerne lidt for meget hen på en Eddy Murphy film.
Hvad mon vores love doctor laver i fritiden? Baseball? Scorekurser? Nah, det er for kedeligt for Mister Love, der skal spænding til. Man må kunne sagsøge forældrene for sådan noget, det er en helt ny slags social arv. Det må da i det mindste være et "Get out of jail free" kort i Monopoly-stil forbundet med navnet. Det kan selvfølgelig være han allerede har brugt den undskyldning et par gange..
Privatfoto af Staff Sgt. Max Fightmaster
Det er dog ikke alle navne, der er dårlige. Max Fightmaster har for eksempel fået navnet alle drenge drømmer om. Navnet antyder ikke blot at han er en ægte Fightmaster på Karate Kid niveau, men også at han gør det så ofte som muligt. Gæt hvem der var legepladsens konge?!
Hvad laver man så som Fightmaster spørger I? Intet mindre end hvad navnet antyder. Han er Staff Sergeant i den amerikanske hær, og var i 2003 udstationeret i Irak. Hvad han laver nu ved vi ikke, men vi forestiller os, at han er i gang med at vælte styret i Nordkorea.
A Batman-Superman Hybrid.
Til sidst har vi den 21-årige unge herre fra Singapore, Batman Bin Suparman. Nu ved vi sgu snart ikke hvad vi skal tænke mere. Max Fightmaster er et helt igennem sejt navn, så det kan man godt retfærdiggøre. Mister Love er straks sværere at forsvare, men det beskriver da i det mindste personen, der bærer navnet. Hvad er undskyldningen så for at kalde sit barn for Batman Bin Suparman?! Med mindre..
Vi kan herfra bloggen desuden meddele at vi snarest vil foretage navneskifte, da vi ikke længere vil lade os blive holdt tilbage af nogle dårlige navne. Fra nu af skal vi tiltales Max Fightmaster Bin Suparman Crimefighter.
Da en ven præsenterede mig for dette, kunne jeg ikke lade være med at grine. Det fik mig til at tænke på den gang man var lille, hørte enengelsk sang i radioen, og prøvede så godt man kunne, at synge med. Man havde knapt nok haft engelsk i 1 år og var ikke den skarpeste inde for sproget, men mente selv man kunne sangen udenad og alle ordene i den. Sangen gav jo god mening, oppe i ens eget hoved.
Det her er så et andet eksempel, men det mindede mig bare om dengang. Her er hvad der sker hvis man ikke kigger på teksten, mens sangen er i radioen. Måske er der lidt larm i bilen, og man får sku ikke lige hørt, hvad sangeren synger, og så begynder man bare at gætte sig frem. Det har så givet anledning til nogen fantastisksjove og helt skæve bud på sangvers og linjer. Se selv hvad der pludselig bliver af sætningen ”Your skin, Oh yeah your skin and bones” J
Bevares jeg er skam godt klar over at nogen af disse, opdigtede sangtekster er overdrevene. Selvfølgelig, men prøv for en gang skyld at leg med og giv teksten en chance, så vil man sagtens kunne høre at det passer meget fint.
Her på randomsjov, elsker vi jo alt der er sjov, og som kan bringe et lille smil frem på læben, er der nogen der er enige?
Hvem er, i sin søgen efter underholdning, ikke endt på en kanal med TV shop.
Gang på gang synes jeg, at jeg skal udsættes for den slags gudsbespottende lorte TV. Jeg synes da, at det kun plejede at være om morgenen man fandt det, men nu er det gudhjælpemig også begyndt at komme i reklamepauser midt på dagen. Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget det skuffer mig, at kanalerne ikke har større respekt for seerne. Tror desuden også de overvåger os, hvordan kan det ellers være, at det er på hver gang man vågner efter en lur?!
Forstår da godt at fjernsyn er en forretning og der skal tjenes penge, men kan vi ikke få nogle sjove reklamer i stedet nogle, der behandler os som om vi er retarderede? Alle kan vel huske klassikere som AB Swing, AB King Pro og AB Circle! Nå, ikke? TV Shop påstår ellers at de omsætter i trillionvis af maskiner.
Jeg synes at ane en tendens i deres produkter. Det skulle vel ikke være sådan, at deres målgruppe er mennesker med lavt selvværd? Nej.. hvad skulle de dog med instant abs og de sidder vel ikke foran TV'et dagen lang.. TV Shops reklametricks er da også først lige begyndt, falsk markedsføring gogo! Tjek for eksempel reklamen for AB King Pro:
Det sjove begynder allerede ved 00:04, hvor en ganske stor kvinde sidder med nok mad på tallerkenen til at mætte det halve Afrika. Spørgsmålet "Are you tired of starving yourself?" er måske lidt out of place, når damen skovler mere mad op end sulte skovhuggere. Ja, hun er overvægtig, men tror sgu ikke hun sulter sig selv. I hvert fald ikke på kamera.
Okay. Jeg har anklaget dem for meget, men må trække det tilbage i mig. Hvem havde vidst, at de rent faktisk sælger andet end fitnessudstyr? Tjek deres Miracle Blade III(Perfection Series) og MagneScribe Pen, der blot er to perler ud af mange i deres udvalg af højtudviklet hverdagsudstyr.
I reklamen for MagneScribe Pen hører vi foreksempel om deres "revolutionerende teknologi", der består i to magneter. What. The. Fuck have they been eating. 28 sekunder inde i reklamen ser vi også nogen forsøge at putte hætten på en kuglepen - med katastrofe til følge. Personens finmotorik er så dårlig, at denne opgave viser sig for svær. I det tilfælde anbefaler jeg at søge hjælp andet steds en MagneScribe Pen.
Bare rolig, kære læsere. Det bliver kun værre i Miracle Blade reklamen. Først ser vi en dame angribe en tomat som var det en børnemishandler, for dernæst at ærgre sig over hvor meget den sprøjter når hun rammer hovedkranspulsåren. Dernæst underholder de os med en mand, der udskærer en kalkun perfekt, til spørgsmålet: "Tired of dull knives that destroy your dinner?". Arh, TV Shop, nu kan det godt være I ikke er bekendte med hvad der foregår i køkkenet, men den kalkun ser sgu okay ud.
Det sidste jeg vil omtale fra videoen, er en mand i arbejdstøj, komplet med hjelm og briller, der med en bøjlesav forsøger at lave aftensmad, mens hjelmen glider af. Så er man godt nok sulten, det må da være skridtet før kannibalisme. Ja okay, det er en "sjov" karikatur, men come on - der må sgu da være grænser?! Resten af TV shops reklamer kan I selv få lov til at udforske, jeg lover det er sjovt!
Hyg jer derude. Og husk ikke at falde for instant abs og revolutionerende teknologier som magnetisme!
Dette bliver nok noget af det pinligste man kan komme ud for. Ikke nok med at hun falder nøgen ned, hun bliver også nødt til at vente på at nogle kan komme og få hende fri.
Det må være en helt absurd situation, manden står og kan ikke gøre andet end blot at kigge på sin kone der hænger der og dingler ned fra altanen.
Selvom man har nok så meget medlidenhed med det engelske par her, så må det fandme have gjort manges ferie sjovere.
Der er vist ingen tvivl om at dette par nok skal bruge et par år på at sunde sig ovenpå denne ferie. Fremover vil det nok være lidt mere afslappende aktiviteter, der kommer på dagsordenen.
Til sidst vil Randomsjov ønske parret held og lykke med at forklare dette til deres rejseforsikringen.
En af de farlige:
Her på Randomsjov kan vi dog også abstrahere fra alt det sjove og give en hånd til amerikanske Michael Kemeter.
Michael Kemeter går på line over en klippe uden nogen som helst sikkerhed. Dette farlige stunt blev optaget i Yosemite National Park.
Det er sgu ufatteligt hvad fanden der går igennem ens hovede, når man beslutter sig for sådan noget. Hensigten har sikkert været at få omtale og på den måde opnå noget stort. Det må man sige den unge amerikaner på blot 23 år har gjort i og med at nyheden er nået til Europa.
Nu er halvdelen af skoleugen gået! Happy onsdag!
P.s. der kommer snart nogle længere indlæg, men bloggens skribenter har travlt med opgaver lige i øjeblikket :)